Part 1
Also available as a 📱narrow screen version, or for 🁰word-aligned analysis.
Alternative versions: English.
| No. | Quenya | Tengwar | Means |
|---|---|---|---|
| 1 | Nánë anfastima ettë mi restassë. | | Der var saa deiligt ude paa Landet; |
| 2 | Nánë laireo lúmë, i ori nánë malina, i porë laica, i þardë nánë hamnainen i laicë salquenorissen, ar tassë i tópocáno os·patanë andu carnu telcuryanten ar quentë mirrandorin. | | det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og der gik Storken paa sine lange, røde Been og snakkede ægyptisk, |
| 3 | Páriénes i lambë amilyallo. | | for det Sprog havde han lært af sin Moder. |
| 4 | Os i palari ar salquenóri enger altë tauri ar mi tai enger lúvi: é, nánë fastima ettë mi restassessë. | | Rundtom Ager og Eng var der store Skove, og midt i Skovene dybe Søer; jo, der var rigtignok deiligt derude paa Landet! |
| 5 | Aqua árissë, yára oromar tarnë, oscaitaina ló tumna celma, ar i rambaivë talallo téravë i nenenna, hoë palda-lasseä naxalaiqui olaner--tallë hallë i níca hína pollë tarë téra nu i anhöa taio. | | Midt i Solskinnet laae der en gammel Herregaard med dybe Canaler rundt om, og fra Muren og ned til Vandet voxte store Skræppeblade, der vare saa høie, at smaa Børn kunde staae opreiste under de største; |
| 6 | Nánë ta eresseä imbë tai ve mí amnelca taurë; ar tás Quá háranë haustaryassë. | ; | der var ligesaa vildsomt derinde, som i den tykkeste Skov, og her laae en And paa sin Rede; |
| 7 | Maunë sen lerya ohtello nícë Quainciryar mal silumë nánes amna lumba san, hapyeältë tallë anda pá sa, ar cáves mancë naþali. | | hun skulde ruge sine smaae Ællinger ud, men nu var hun næsten kjed af det, fordi det varede saa længe, og hun sjælden fik Visit; |
| 8 | I hyanë quár tyasser os·lutië i celma arya epë tulië ama ar harië nu naxalaique-lassë na nyatë óssë. | | de andre Ænder holdt mere af at svømme om i Canalerne, end at løbe op og sidde under et Skræppeblad for at snaddre med hende. |
| 9 | |||
| 10 | Yallumë, ohtë min ar enta rúviénë, ar equë: “Pip! pip!” | | Endelig knagede det ene Æg efter det andet: “pip! pip!” sagde det, |
| 11 | I ohte-maldion illi coiruyéner ar rásaner carinta. | | alle Æggeblommerne vare blevne levende og stak Hovedet ud. |
| 12 | |||
| 13 | “Quaqua, quaqua!” eques, ar intë aryë equë sa, ta mai ve polleltë, ar tirner ildomenna os intë nu i laicë lassi; ar amilinta lávë ten tirë ta laca ve tyasseltë, pan laica ná mára hendun. | ; | “Rap! rap!” sagde hun, og saa rappede de sig alt hvad de kunde, og saae til alle Sider under de grønne Blade, og Moderen lod dem see saa meget de vilde, for det Grønne er godt for Øinene. |
| 14 | |||
| 15 | “Tallë alta nómë, ambar ná,” equë i vinyaron illi: pan tancavë engë ten laca amba latsë sí epë yá cainiéneltë ohtessë. | | “Hvor dog Verden er stor!” sagde alle Ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske anderledes Plads, end da de laae inde i Ægget. |
| 16 | |||
| 17 | “Ma quistaldë i si ná quana ambar?” equë amilinta; “A, latis esta palla i tarwo hyana permë, téra mina i airimo palar--mal allumë anaiën tás. | ; | “Troer I, det er hele Verden!” sagde Moderen, “den strækker sig langt paa den anden Side Haven, lige ind i Præstens Mark! men der har jeg aldrig været! – |
| Eldë eär illi, quistan?” ar tolunes. | | I ere her dog vel Allesammen!” – og saa reiste hun sig op, | |
| 18 | “Lá, sa lá quana; tassë caita i anhöa ohtë ena. | ; | “nei, jeg har ikke alle! det største Æg ligger der endnu; |
| Mallë anda hapyauvas? | | hvor længe skal det vare! | |
| Nanwavë nanyë amba lumba san,” ar epta harunes ata. | | nu er jeg snart kjed af det!” og saa lagde hun sig igjen. | |
| 19 | |||
| 20 | “Mára, mallë sí nalyë?” maquentë enwina Quá ye tullë cecenna se. | | “Naa hvordan gaaer det?” sagde en gammel And, som kom for at gjøre Visit. |
| 21 | “A, sina ohtë min hapyeä nairavë anda lúmë,” equë i harila Quá; “uissë a-racë. | ; | “Det varer saa længe med det ene Æg!” sagde Anden, som laae; “der vil ikke gaae Hul paa det! |
| Mal sí möa lyen tirë i hyanar! | | men nu skal Du see de andre! | |
| Naltë i amicíti Quainci i ummanan ecéniën; naltë illi poicavë ve þaura atarinta, ye allumë tulë cenitan.” | ; | de ere de deiligste Ællinger jeg har seet! de ligne Allesammen deres Fader, det Skarn han kommer ikke og besøger mig.” | |
| 22 | |||
| 23 | “Á apanta nin i ohtë ya lá rúla,” equë i enwina Quá; “ecë lyen ná tanca i sa ná peceto ohtë. | ; | “Lad mig see det Æg, der ikke vil revne!” sagde den gamle. “Du kan troe, at det er et Kalkun-Æg! |
| Néya tallë carnë inyë ve aut, ar sámen estatiënya tarastiéno ar tíreléo ó i vinyar, quetuvan lyen, pan þoryaltë i nén. | | saaledes er jeg ogsaa blevet narret engang, og jeg havde min Sorg og Nød med de Unger, for de ere bange for Vandet, skal jeg sige Dig! | |
| Únenyë ista tyarë te mitta! | | jeg kunde ikke faae dem ud! | |
| Quanquen ar irtanen, mal sa únë alya. | | jeg rappede og snappede, men det hjalp ikke! – | |
| Á lavë nin cenë i ohtë. | | Lad mig see Ægget! | |
| A, ná, sa ná peceto ohtë; ályë hehta sa caitaila ar peänta i hyanain lutië.” | ; | jo, det er et Kalkun-Æg! lad Du det ligge og lær de andre Børn at svømme!” | |
| 24 | |||
| 25 | “A, haruvan sassë enwa nicë ambë,” equë i Quá. | | “Jeg vil dog ligge paa det lidt endnu!” sagde Anden; |
| 26 | “Aháriën tallë andavë, san mai ecë nin enetya lú!” “Sívë fastuvassel,” equë i enwina Quá, ar patanë öa. | | “har jeg nu ligget saalænge, saa kan jeg ligge Dyrehavstiden med!” “Vær saa god!” sagde den gamle And, og saa gik hun. |
| 27 | |||
| 28 | Teldavë i höa ohtë palyanë. | | Endelig revnede det store Æg. |
| 29 | “Pip! pip!” equë i vinya, ete·peltaila; nánes anhöa ar úvanima. | ; | “Pip! pip!” sagde Ungen og væltede ud; han var saa stor og styg. |
| 30 | I Quá tirnë se: “Sa ná nairavë höa Quaincë, ta ná,” eques. | | Anden saae paa ham: “Det er da en forfærdelig stor Ælling den!” sagde hun; |
| 31 | “I hyanaron lana nemë tallë. | | “ingen af de andre see saadanne ud! |
| Inteänyë i ui ecë sen ná pecet hilmë! | | det skulde dog vel aldrig være en Kalkun-Kylling! | |
| Mára, rongo cenuvalvë; menuvas mina i nén, aryë qui möa imnin ete·lahë se.” | ; | naa, det skal vi snart komme efter! i Vandet skal han, om jeg saa selv maa sparke ham ud!” | |
| 32 | |||
| 33 | Neuna ressë i vilwis nánë ammaira: anar caldë ildomë i laicë naxalaiquennar, ar i amil Quá ar quana orenderya ettuller, ar tal i celmanna. | | Næste Dag var det et velsignet, deiligt Veir; Solen skinnede paa alle de grønne Skræpper. Ællingemoderen med hele sin Familie kom frem nede ved Canalen: |
| 34 | Falas! Mennes mina i nén. | | pladsk! sprang hun i Vandet: |
| 35 | “Quaqua, quaqua!” eques, ar en Quaincë ar enta campë nenenna. | | “rap! rap!” sagde hun og den ene Ælling plumpede ud efter den anden; |
| 36 | I nén mennë or carinta, mal eppeltë ata apa þenwa ar lunteltë maitë. | | Vandet slog dem over Hovedet, men de kom strax op igjen og fløde saa deiligt; |
| 37 | Telcuntat mótaner intunen, ar sí illi náneltë i nenessë, ar éta i úvanima þinda lútanë óntë. | | Benene gik af sig selv, og alle vare de ude, selv den stygge, graae Unge svømmede med. |
| 38 | “Fó, fó, sa lá pecet,” eques. | | “Nei, det er ingen Kalkun!” sagde hun; |
| 39 | “Á cenë yallë maitevë yuhteäs telcuryat, ar yallë mai tuluhtas insë. | | “see hvor deiligt den bruger Benene, hvor rank den holder sig! |
| Sa ná onya! | | det er min egen Unge! | |
| Nás nanwavë faren vanya yá tiril se mára. | | igrunden er den dog ganske kjøn, naar man rigtig seer paa den! | |
| Quaqua, quaqua! Á tulë ara onyë ar et·tulyauvan le mina i ambar ar sítauvan le i quá-santan, mal riþá ar reþá areä ar' inyë itan alquen patuva lessë, ar ná tirítë pá i miuë.” | | rap! rap! – kom nu med mig, saa skal jeg føre Jer ind i Verden, og præsentere Jer i Andegaarden, men hold Jer altid nær ved mig, at ingen træder paa Jer, og tag Jer iagt for Kattene!” | |
| 40 | |||
| 41 | San menneltë mina i quá-santa. | | Og saa kom de ind i Andegaarden. |
| 42 | Engë romya mahtalë tassë, pan nosset atta costeáner pá lingwileucava cas -- ya i miuë ñentë teldavë. | | Der var en skrækkelig Støi derinde, thi der var to Familier, som sloges om et Aalehoved, og saa fik dog Katten det. |
| 43 | |||
| 44 | “Á tirë, sa ná yallë ambar menë,” equë i amil Quá--ó nicë recca memessë, pan issë insë tyásiévanë i lingwileucava cas. | | “See, saaledes gaaer det til i Verden!” sagde Ællingemoderen, og slikkede sig om Snabelen, for hun vilde ogsaa have Aalehovedet. |
| 45 | “Aryë sí, yuhtá telculdat,” eques; “riþá ar nemá coivë, ar cuvá langolda i enwina Quán entassë, issë ná i ammirtaina illio sissë; nás Hyarnúna Nórello, san nás minima, ar cená, cólas carnë seres os telcurya. | ; ; | “Brug nu Benene!” sagde hun, “see, at I kunne rappe Jer, og nei med Halsen for den gamle And derhenne! hun er den fornemste af dem Alle her! hun er af spansk Blod, derfor er hun svær, og see I, hun har en rød Klud om Benet! |
| Sa ná ammaira engwë, i anhöa orhalië ya ecë quán harya; teäs í lië yestar hapë se, ar möa atsinta se cuivain yo atanin. | ; | det er noget overordentligt deiligt, og den største Udmærkelse nogen And kan faae, det betyder saameget, at man ikke vil af med hende, og at hun skal kjendes af Dyr og af Mennesker! – | |
| Silumë, nemá coivë! Vá querë pireldar mitta! | | Rap Jer! – ikke ind til Beens! | |
| Quaincë ye ná máravë oltaina hapë telcuryat palan permenta, ve atar ar amil. | | en velopdragen Ælling sætter Benene vidt fra hinanden, ligesom Fader og Moder! | |
| Ríþë! Áldë sí! Cará cungorda ar quetá quaqua.” | | see saa! nei nu med Halsen og siig: rap!” | |
| 46 | |||
| 47 | Tallë carneltë; mal i hyanë quár os te tirner te ar equë, faren romyavë, “Á tirë tar! | ; | Og det gjorde de; men de andre Ænder rundt om saae paa dem og sagde ganske høit: “see saa! |
| Sí mén uvas sana quana úmë ambë, vequi únë tensi eä faren elmeo; ar fó, mallë nemë tana quaincë! | ; | nu skal vi have det Slæng til! ligesom vi ikke vare nok alligevel! og fy, hvor den ene Ælling seer ud! | |
| Úvalmë lavë sen eä”; ar quá alacantë senna ar nancë se langoryassë. | ; | ham ville vi ikke taale!” – og strax fløi der en And hen og bed den i Nakken. | |
| 48 | |||
| 49 | “Á lavë se serë,” equë amilya; “cáras allë.” “Náto, mal nás acca höa ar aia,” equë i quá ye náciénë se; “tallë möa sen a-palpa.” | ; ; | “Lad ham være!” sagde Moderen, “han gjør jo Ingen noget!” “Ja, men han er for stor og for aparte!” sagde Anden, som bed, “og saa skal han nøfles!” |
| 50 | |||
| 51 | “Tanar nár vanimë quainci, i amil samë,” equë i enwina Quá ó i seres telcuryassë; “ilyë faren vanimë enga tana, alaiës hrityula. | ; | “Det er kjønne Børn, Moder har!” sagde den gamle And med Kluden om Benet, “Allesammen kjønne, paa den ene nær, den er ikke lykkedes! |
| Mériévanen í amil polë vista se.” | | jeg vilde ønske, hun kunde gjøre den om igjen!” | |
| 52 | |||
| 53 | “Sa únat, a heri,” equë i amil Quá. | | “Det gaaer ikke, Deres Naade!” sagde Ællingemoderen, |
| 54 | “Lás vanya, mal nás máre-honda, ar lutis ta mai ve ilya hyanaron, hya, sillë veryan quetë, nit arya. | | “han er ikke kjøn, men han er et inderligt godt Gemyt, og svømmer saa deiligt, som nogen af de andre, ja, jeg tør sige lidt til! |
| Savin i oluvas vanya, hya nai tuluryassë oluvas nicë tiura; acainiës acca anda mi i ohtë, ar san uiës anya mára canta.” | ; | jeg tænker han voxer sig kjøn, eller han med Tiden bliver noget mindre! han har ligget for længe i Ægget, og derfor har han ikke faaet den rette Skikkelse!” | |
| 55 | Ar lempes langoryassë ar pastanë se. | | og saa pillede hun ham i Nakken og glattede paa Personen. |
| 56 | “Entë, nás yondo,” an eques, “san sa ui valda tallë laca; | ; | “Han er desuden en Andrik,” sagde hun, “og saa gjør det ikke saa meget! |
| savin i turyauvas, ar mai voruvas.” | | jeg troer han faaer gode Kræfter, han slaaer sig nok igjennem!” | |
| 57 | |||
| 58 | “I hyanë quainci nár lúceärwë,” equë i enwina heri. | | “De andre Ællinger ere nydelige!” sagde den Gamle, |
| 59 | “Mai, á carë imlë maryë, ar qui nai túvaldë lingwileucava cas, ecë len tulya sa nin.” | | “lad nu, som I var hjemme, og finder I et Aalehoved, saa kan I bringe mig det!” – |
| 60 | |||
| 61 | San carneltë intë maryë. | | Og saa vare de, som hjemme. |
| Mal pá i almelóra Quaincë ye túliénë métima et i ohtello ar nemnë tallë úvanima, i holyer yo i quár hapaldë nancer se ar áner nistar sen ar yaitar se ve aut. | | Men den stakkels Ælling, som sidst var kommen ud af Ægget, og saae saa fæl ud, blev bidt, puffet og gjort Nar af, og det baade af Ænderne og Hønsene. | |
| 62 | “Nás acca höa,” ilyar equë; ar i pecet-hollo, ye óniénë ó tal-necelu, ar ye siro nemnë insë ná tararan, hwesentë insë ve cirya véluyéla ilyë velunti ar mennë téra i Quaincinna, lan pecet-ómanen quanquë ar caranyanes cas. | ; | “Han er for stor!” sagde de Allesammen, og den kalkunske Hane, der var født med Sporer og troede derfor, at han var en Keiser, pustede sig op som et Fartøi for fulde Seil, gik lige ind paa ham og saa pludrede den og blev ganske rød i Hovedet. |
| 63 | I almelóra Quaincë únë ista yassë serë hya yanna menë, nánes tallë angayanda i nánes úvanima ar cáves yaiwë i quana quá-santallo. | | Den stakkels Ælling vidste hverken, hvor den turde staae eller gaae, den var saa bedrøvet, fordi den saae saa styg ud og var til Spot for hele Andegaarden. |
| 64 | |||
| 65 | Sa nánë i minya ré, ar lan lúteánes sa olanë urra en amurra. | | Saaledes gik det den første Dag, og siden blev det værre og værre. |
| 66 | Ilquen roinë i nainaima Quaincë, ar éta amilya ar néþaryar náner olcë sen, ar quequettaner: “Merin í miuë atuva tye, ityë úvanima rauco.” | | Den stakkels Ælling blev jaget af dem Allesammen, selv hans Sødskende var saa onde imod ham, og de sagde altid: “bare Katten vilde tage Dig, dit fæle Spektakel!” |
| 67 | Ar amilya equë: “Merin naitatya haiya”; ar i quár nancer se ar i holyer irtaner se, ar i wendë yen möa matya i celvar laccë senna. | ; | og Moderen sagde: “gid Du bare var langt borte!” og Ænderne beed ham, og Hønsene huggede ham, og Pigen, som skulde give Dyrene Æde, sparkede til ham med Foden. |
| 68 | Etta nornë öa, ar villë olla i peltas. | | Da løb og fløi han henover Hegnet; |
| 69 | I nícë aiwi i tussassen amaviller vilyanna þosseávë. | | de smaa Fugle i Buskene foer forskrækket i Veiret; |
| 70 | “Sa ná pan nanyë tallë úvanima,” i Quaincë sannë, ar holtanë hendyat, mal nornë ener immal, mennai ananyë ettë mina i yána motto yassë i hrávë quár máreáner; ar tassë caines ter quana lómë, pan nánes amalumba ar angayanda. | ; | “det er fordi jeg er saa styg,” tænkte Ællingen og lukkede Øinene, men løb alligevel afsted; saa kom den ud i den store Mose, hvor Vildænderne boede. Her laae den hele Natten, den var saa træt og sorrigfuld. |
Extra
Wordplay:
The so-called Spanish duck is called "svær" which means both "heavy" and "great".
It may refer to raising her for Seville-style paella.
--
(original Dan>Eng translation note)
(1) This needs a note, for the gist of which I have to thank kind friends in Denmark. 'Whitsun week' is meant to render 'Dyrehavstid', which should be 'Dyrehavsbakketid'.
Dyrehavsbakken is a place of amusement near Klampenborg, which used to have a 'season' from Midsummer Day (June 24), to the feast of the Visitation (July 2).