The little match-seller
Attribution
Translated into Quenya by Chaered in 2026.
Notes
The little match-seller, by Hans Christian Andersen. Not reviewed yet.
Danish text via LINK, title "Den lille Pige med Svovlstikkerne".
The English translation is reasonably close in the wording, but differs quite a bit from the Danish original in how the sentences are broken up. The Quenya translation mostly closely follows the English version, in phrasing and sentence deliniation, but sometimes also the Danish original.
Text
Also available as a 📱narrow screen version, or for 🁰word-aligned analysis.
Alternative versions: English.
| No. | Quenya | Tengwar | Means |
|---|---|---|---|
| 1 | I tusturindion nettë | | Den lille Pige med Svovlstikkerne |
| 2 | |||
| 3 | Nánë nairavë ringa ar amna morë i yenyava telda andúnessë, ar hrisyeánë tiucavë. | | Det var saa grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk Aften; det var ogsaa den sidste Aften i Aaret, Nytaarsaften. |
| 4 | Niquessë ar huinessë, penya níca nettë, ó parna cas ar parna talu, ranyanë ter i tiër. | | I denne Kulde og i dette Mørke gik paa Gaden en lille, fattig Pige med bart Hoved og nøgne Fødder; |
| 5 | Naitië colles hyapallet yá lonyes marello, mal lánettë faren yuhtaima. | | ja hun havde jo rigtignok havt Tøfler paa, da hun kom hjemme fra; men hvad kunde det hjælpe! |
| 6 | Nánë anhöa, tallë anhöa, é, i ernaniénettë amilyan, ar i penya níca róviénë tu lan nornes lá mallë avaneviën liëraxa atta yat alacantë ruhtaila. | | det var meget store Tøfler, hendes Moder havde sidst brugt dem, saa store vare de, og dem tabte den Lille, da hun skyndte sig over Gaden, i det to Vogne foer saa grueligt stærkt forbi; |
| 7 | I hyapalleto sitwë ui encë sen tuvë, ar yondo mapanë etwë ar hónornë ósa, lan eques i ecë sen yuhta sa ve quamma, yá samuvas híni insevë. | | den ene Tøffel var ikke at finde og den anden løb en Dreng med; han sagde, at den kunde han bruge til Vugge, naar han selv fik Børn. |
| 8 | Epetai i níca nettë mennë ener ó níca parna talurya, yat nánë faren carnu ar luinu niquenen. | | Der gik nu den lille Pige paa de nøgne smaa Fødder, der vare røde og blaa af Kulde; |
| 9 | Mi yerna quiltalannë colles tusturindeli, ar sámes rucca teo máryatsë. | | i et gammelt Forklæde holdt hun en Mængde Svovlstikker og eet Bundt gik hun med i Haanden; |
| 10 | Alquen homancaniénë aima sello ter quanna ré, ar alquen aniënë sen níca urustamitta. | | Ingen havde den hele Dag kjøbt af hende; Ingen havde givet hende en lille Skilling; |
| 11 | Lan pampes niquenen ar saicenen, hlinces ener; penya níca hína, nemnes angayasseo emma. | | sulten og forfrossen gik hun og saae saa forkuet ud, den lille Stakkel! |
| 12 | Niquissi lantaner anda, vaina findesseryanna, ya linganë lócínen almoryassë, mal uis cennë tai. | | Sneefnokkene faldt i hendes lange gule Haar, der krøllede saa smukt om Nakken, men den Stads tænkte hun rigtignok ikke paa. |
| 13 | |||
| 14 | Calmar cálaner ilya lattinello, ar engë torila váno maityavaitë nus, pan nánë i þinyë nó vinya löa -- náto, rennes sa. | | Ud fra alle Vinduer skinnede Lysene og saa lugtede der i Gaden saa deiligt af Gaasesteg; det var jo Nytaarsaften, ja det tænkte hun paa. |
| 15 | Neltessë, imbë marda atta, sitwë rasila han tatwë, harunes ar vaines insë þanga. | | Henne i en Krog mellem to Huse, det ene gik lidt mere frem i Gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; |
| 16 | Lúciénes níca talurya nu se, mal ui encë sen alatya i niquë; ar uis vertanë nanwenë mar, pan uis au·mancaniénë tusturindi, ar ui encë sen tulya mar erinqua urustamitta. | | de smaa Been havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hiem turde hun ikke gaae, hun havde jo ingen Svovlstikker solgt, ikke faaet en eneste Skilling, |
| 17 | Atarya tancavë palpúvanë se; aryë, maryë nánë amna ta ringa ve sissë, pan sámettë rië tópa na tupë tu, ter ya hwá ñaunanë, naqui quantaner i anhoë assar þardenen ar yercampainen. | | hendes Fader vilde slaae hende og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem og der peeb Vinden ind, skjøndt der var stoppet Straa og Klude i de største Sprækker. |
| 18 | Níca máryat nánë amna helina niquenen. | | Hendes smaa Hænder vare næsten ganske døde af Kulde. |
| 19 | A! nai urtala tusturin nauva nicë mára, cé encë sen ettucë sa i ruccallo ar petë sa anat i ramba, rië na laucata leperyar. | | Ak! en lille Svovlstikke kunde gjøre godt. Turde hun bare trække een ud af Bundtet, stryge den mod Væggen og varme Fingrene. |
| 20 | Ettunces min - “nyaþ!” yé tintilanes lan uruntes! | | Hun trak een ud, “ritsch!” hvor spruddede den, hvor brændte den! |
| 21 | Ánes lauca, calima cala, ve níca lícuma, lan hampes márya or sa. | | det var en varm, klar Lue, ligesom et lille Lys, da hun holdt Haanden om den; |
| 22 | Naitië nánes elmendeä cala. | | det var et underligt Lys! |
| 23 | Nemnë i níca netten i háranes ara alta angaina urna, ó ñaldë calassinë tali ar calassina indyarin. | | Den lille Pige syntes hun sad foran en stor Jernkakkelovn med blanke Messingkugler og Messingtromle; |
| 24 | Yé i ruinë urtanë! ar nemnes tallë vanimávë lauca í hína racantë talurya vequi laucatanesset, yá, ela! i tusturindo fá firnë, i urna vánë, ar rië haranyes i lemmë i per-runtiéla tusturindo máryassë. | | Ilden brændte saa velsignet, varmede saa godt! nei, hvad var det! — Den Lille strakte allerede Fødderne ud for ogsaa at varme disse, – – da slukkedes Flammen, Kakkelovnen forsvandt, — hun sad med en lille Stump af den udbrændte Svovlstikke i Haanden. |
| 25 | |||
| 26 | Psarnes enta tusturin i rambassë. | | En ny blev strøget, |
| 27 | Urtanes, caldes, ar yassë calarya ananyes i ramba olanes ta liquisteä ve vaþar, ar polles tirë mina i þambë. | | den brændte, den lyste, og hvor Skinnet faldt paa Muren, blev denne gjennemsigtig, som et Flor; hun saae lige ind i Stuen, |
| 28 | I paluhta nánë tupina losseä paluhta-lapilmen, yassë mairë silcemnë veni tarner, ar uryaila váno torda, þañquanta orvainen ar tarquinë pior. | | hvor Bordet stod dækket med en skinnende hvid Dug, med fiint Porcellain, og deiligt dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og Æbler! |
| 29 | Ar an ambë elmendeä, tá i ván campë nunna i paldallo ar patanë lá i talan, ó cirma yo nelecco amboryassë, i níca nettenna. | | og hvad der endnu var prægtigere, Gaasen sprang fra Fadet, vraltede hen af Gulvet med Gaffel og Kniv i Ryggen; lige hen til den fattige Pige kom den; |
| 30 | Tá i tusturin firnë, ar rië i tiuca, nítë, ringa ramba ressë pó se. | | da slukkedes Svovlstikken og der var kun den tykke, kolde Muur at see. |
| 31 | |||
| 32 | Nartanes enta tusturin, ar an túves i háranes nu mirya hristornë. | | Hun tændte en ny. Da sad hun under det deiligste Juletræ; |
| 33 | Nánes anhöa ar anvanima quilin epë ya céniénes ter i calceä fenna i herenya maharwa mardessë. | | det var endnu større og mere pyntet, end det hun gjennem Glasdøren havde seet hos den rige Kiøbmand, nu sidste Juul; |
| 34 | Lícumar húmë urteáner i laicë olbassen, ar quilië emmar, ve i céniénes i mancöa-lattinissen, tirner nunna quanna sa. | | tusinde Lys brændte paa de grønne Grene og brogede Billeder, som de der pynte Boutikvinduerne, saae ned til hende. |
| 35 | I níca racantë márya na tai, ar i tusturin firnë. | | Den Lille strakte begge Hænder i Veiret — da slukkedes Svovlstikken; |
| 36 | |||
| 37 | I linë Hristonosto calmar oronyer orwa en anorwa, mennai nemneltë sen i eleni. | | de mange Julelys gik høiere og høiere, hun saae de vare nu de klare Stjerner, |
| 38 | Tá cennes elen lanta ar carë ratta náro menelessë. | | een af dem faldt og gjorde en lang Ildstribe paa Himlen. |
| 39 | “Mo fíra”, sannë i níca nettë, pan enwina harunirya, i reä ye aiandë méliénë se, ar ye sí nánë firin, quétiénë sen i yá elen lanta, feä ama·ménanë Erunna. | | “Nu døer der Een!” sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjæl op til Gud. |
| 40 | |||
| 41 | Ata psarnes tusturin i rambassë, ar sa caldë os se; i caliëssë enwina harunirya tarnë, aþcenë ar calima, mal moica ar méla nemestanen. | | Hun strøg igjen mod Muren en Svovlstikke, den lyste rundt om, og i Glandsen stod den gamle Mormoer, saa klar, saa skinnende, saa mild og velsignet. |
| 42 | “Haruni”, holtunë i níca, “A, á tulya ní olyë; istan i auvalyë yá i tusturin telë urta; queluvalyë ve i lauca urna, i váno torda, i alta, alcarin hristornë”. | | “Mormoer!” raabte den Lille, “O tag mig med! jeg veed, Du er borte, naar Svovlstikken gaaer ud; borte ligesom den varme Kakkelovn, den deilige Gaasesteg og det store velsignede Juletræ!” — |
| 43 | Ar ronganes narta quanna rucca tusturindion, pan mernes hepë harunirya sassë. | | og hun strøg ihast den hele Rest Svovlstikker, der var i Bundtet, hun vilde ret holde paa Mormoer; |
| 44 | Ar i tusturindi culunyer calanen ya nánë ancalina epë endaurë, ar harunirya allumë fai léliénë tallë alta hya tallë vanima. | | og Svovlstikkerne lyste med en saadan Glands, at det var klarere end ved den lyse Dag. Mormoer havde aldrig før været saa smuk, saa stor; |
| 45 | Nampes i níca nettë mina rancurya, ar amavillettë alcarenna ar alassenna háya or Ambar, yassë engë yúla niquë yúla saicë yúla ñwalma, pan nánettë ó Eru. | | hun løftede den lille Pige op paa sin Arm, og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, — de vare hos Gud! |
| 46 | |||
| 47 | Ambarónessë engë caitala i penya níca, ó malwa carannat ar reo os anto, niryaila i ramba; héliénes qualmen i coranáro telda þinyessë ; ar i luo minya Anar amoronyë ar caldë níca loiconna! | | Men i Krogen ved Huset sad i den kolde Morgenstund den lille Pige med røde Kinder, med Smiil om Munden — død, frosset ihjel den sidste Aften i det gamle Aar. Nytaarsmorgen gik op over det lille Liig, |
| 48 | I hína en háranë, ñuruo taryassenen, ó i tusturindi quáreryassë, yaron rucca min amna nánë littë, | | der sad med Svovlstikkerne, hvoraf et Knippe var næsten brændt. |
| 49 | “Rinces laucata insë,” equë mo. | | Hun har villet varme sig! sagde man; |
| 50 | Alquen sannë yanë vanimë nati céniénes, tala mina yana alcar mittaniénes ó harunirya, luo minya ressë. | | Ingen vidste, hvad smukt hun havde seet, i hvilken Glands hun med gamle Mormoer var gaaet ind til Nytaars Glæde! |
Extra
The text uses "urna" (oven) for "stove", because we have no NQ word for that, though we do have "urpalda" (stove plate).
It also uses "tintila-" (sparkle) for "sputter", which is not really the same, but we lack an NQ word.