Translated into Quenya by Chaered in 2026.
The emperor's new suit, by Hans Christian Andersen. Translation ongoing. Not reviewed yet.
Danish text via LINK, title "Keiserens nye Klæder". The Quenya translation mostly closely follows the English version, but sometimes also the Danish original.
Words missing: in his cabinet, unpardonably, courtier, including, statesman, attendant, advise, appoint, scissors, master of ceremonies, chamberlain, train (clothing), incomparable, Good heavens!, still greater.
Also available as a 📱narrow screen version, or for 🁰word-aligned analysis.
Alternative versions: English.
| No. | Quenya | Tengwar | Means |
|---|---|---|---|
| 1 | I Tararanwa Vinya Ohampë | | Keiserens nye Klæder |
| 2 | |||
| 3 | Andanéya engë tararan, ye sannë tandë pá vinya hampi i auquaptanes quanna malta ñetiën tai; reä mínastarya nánë vóreä návë mai-vaina. | | For mange Aar siden levede en Keiser, som holdt saa uhyre meget af smukke nye Klæder, at han gav alle sine Penge ud for ret at blive pyntet. |
| 4 | Únes riþë ohtalliërya, ar tirmen únes lalta se; i erinqua natto, nanwavë, os ya sannes aima, nánë etemenë ar apanta vinya ohampë. | | Han brød sig ikke om sine Soldater, brød sig ei om Comedie eller om at kjøre i Skoven, uden alene for at vise sine nye Klæder. |
| 5 | Aunes vacco ilya réo lúmen; ar ve nai mo quetë pá aran “Nás ?? ?? ??,” hapallë ecë mo quetë pá sé, “I tararan ná ??-þamberyassë.” | | Han havde en Kjole for hver Time paa Dagen, og ligesom man siger om en Konge, han er i Raadet, saa sagde man altid her: “Keiseren er i Garderoben!” — |
| 6 | |||
| 7 | I túra osto yassë marnes nánë anneþya; ilaurë linë aianor ilyë ambaro yondillon ananyer, | | I den store Stad, hvor han boede, gik det meget fornøieligt til, hver Dag kom der mange Fremmede, |
| 8 | Umaurë cuptamo atta tullë sina ostonna; carnettë lië savë i nattë lanahtu, ar eccannettë i polittë yavë i arifinda lannë ya ecë novë. | | een Dag kom der to Bedragere; de gave sig ud for at være Vævere og sagde, at de forstode at væve det deiligste Tøi, man kunde tænke sig. |
| 9 | Quilentar ar cantiëltar, equet, ú rië nár anvanimë, mal i hampi carina lannettanen samir i elmendeä cumë i naltë alacénima ilquenen ye lá camaitë arestaryan hya ?? auca. | | Ikke alene Farverne og Mønstret var noget usædvanligt smukt, men de Klæder, som bleve syede af Tøiet, havde den forunderlige Egenskab at de bleve usynlige for ethvert Menneske, som ikke duede i sit Embede, eller ogsaa var utilladelig dum. |
| 10 | |||
| 11 | “É nás elmendeä lannë,” sannë i tararan. | | “Det var jo nogle deilige Klæder,” tænkte Keiseren; |
| 12 | “Qui coluvanyë ohampë sina lanneo, ecuva nin tuvë manë lië altarniënyassë lár camaiti tarmentan, ar hetya i finyar ar i aucar. Mauranyë i lanyar sina lannë inyen ú-pusto.” | | “ved at have dem paa, kunde jeg komme efter, hvilke Mænd i mit Rige der ikke due til det Embede de have, jeg kan kjende de kloge fra de dumme! ja det Tøi maa strax væves til mig!” |
| 13 | Ar ánes höa notasta tyelpeo i cuptamonta, nollo, i cé yestúvanettë móta ú roviéno lúmë. | | og han gav de to Bedragere mange Penge paa Haanden, for at de skulde begynde paa deres Arbeide. |
| 14 | Pannettë lanwa atta, ar nentanettë móta ricútë, mal carnettë aqua alla i lanwatsë. | | De satte ogsaa to Væverstole op, lode som om de arbeidede, men de havde ikke det mindste paa Væven. |
| 15 | Iquiryanettë arifinda samin ar i ammirwa maltaina lannë; haitanettë ar hempettë ilqua intun, ar mótanettë i cumna lanwassë tenna telwa lómë. | | Rask væk forlangte de den fineste Silke, og det prægtigste Guld; det puttede de i deres egen Pose og arbeidede med de tomme Væve, og det til langt ud paa Natten. |
| 16 | |||
| 17 | “Lai merin ista mallë cárattë empatyellë pá i lannë,” sannë i tararan. | | “Nu gad jeg dog nok vide, hvor vidt de ere med Tøiet!” tænkte Keiseren, |
| 18 | Mal felles faren penë aþië yá rennes i mo ye lá camaitë arestaruan únë polë cenë sa. | | men han var ordenligt lidt underlig om Hjertet ved at tænke paa, at den, som var dum, eller slet passede til sit Embede, ikke kunde see det, |
| 19 | Véravë, sannes i uis mauranë þorya aima], mal sannes i ná saila i mentassë hyana minya na cenë yaitë i natto. | | nu troede han nok, at han ikke behøvede at være bange for sig selv, men han vilde dog sende nogen først for at see, hvorledes det stod sig. |
| 20 | Ilquen i ostossë sintë mana elmendeä valandë i lannë sámë, ar illi náner sérencë ceniën mallë ulcë hya aucë armarontar náner. | | Alle Mennesker i hele Byen vidste, hvilken forunderlig Kraft Tøiet havde, og alle vare begjærlige efter at see, hvor daarlig eller dum hans Naboe var. |
| 21 | |||
| 22 | “Leltuvanyë óripanta enwina arandurinya i lanahtunna,” sannë i tararan. | | “Jeg vil sende min gamle ærlige Minister hen til Væverne!” tænkte Keiseren, |
| 23 | “Ecuva sen alyavë namë mallë nemë i nat, pan nás handa, ar alquen hanya arestarya han issë. | | “han kan bedst see, hvorledes Tøiet tager sig ud, for han har Forstand, og ingen passer sit Embede bedre end han!” — |
| 24 | |||
| 25 | I márë enwina arandur mittanë i þambë yassë i cuptamot handë pó i cumnë lanwar. | | Nu gik den gamle skikkelige Minister ind i Salen, hvor de to Bedragere sad og arbeidede med de tomme Væve. |
| 26 | “Eru meneldë!” sannes, ar apantanë hendurya panta, “Uinyë polë cenë aiqua,” mal únes quetë sa. | | “Gud bevar' os!” tænkte den gamle Minister og spilede Øinene op! “jeg kan jo ikke se noget!” Men det sagde han ikke. |
| 27 | Yúyo cuptamot iquiryanë sen tulë arë, ar máquentë sen ma elemmes i finda cantië ar i vanimë quili, lan leptentanettë i cumnë lanwar. | | Begge Bedragerne bad ham være saa god at træde nærmere og spurgte, om det ikke var et smukt Mønster og deilige Farver. Saa pegede de paa den tomme Væv, |
| 28 | I almelóra enwina arandur rincë ya polles, mal uis pollë cenë aima, pan pennë aima ceniën. | | og den stakkels gamle Minister blev ved at spile Øinene op, men han kunde ikke see noget, for der var ingen Ting. |
| 29 | “A horro,” sannes, “ma nai nanyë tallë auca? Allumë sániévanen san, ar möa i alquen ista sa! Ma ecë i uinyë camë arestanya? Vá, vá, ui ecë nin quetë i uinyë pollë cenë i lannë.” | | “Herre Gud!” tænkte han, “skulde jeg være dum! Det har jeg aldrig troet, og det maa ingen Mennesker vide! skulde jeg ikke due til mit Embede? Nei det gaaer ikke an, at jeg fortæller, jeg ikke kan see Tøiet!” |
| 30 | |||
| 31 | “Sí, ma uilyë merë quetë aima?” equë sitwa cuptamo, lan nentas lanya caraitë. | | “Naa, de siger ikke noget om det!” sagde den ene, som vævede! |
| 32 | |||
| 33 | “A, nás ammaireä, mimírë,” máquentë i enwina arandur lan tirnes ter hencalcaryat. | | “O det er nydeligt! ganske allerkjæreste!” sagde den gamle Minister og saae igjennem sine Briller, |
| 34 | “Yé vanima cantië, yé alcarinquë quili! Quetuvanyë i tararan i laca tyásanyë i lannë.” | | “dette Mønster og disse Farver! — ja, jeg skal sige Keiseren, at det behager mig særdeles!” |
| 35 | |||
| 36 | “Hlarië ta fasta met,” equë i lanahtu, ar ostencettë sen i quili ar rastanettë i minima cantië. | | “Naa det fornøier os!” sagde begge Væverne, og nu nævnede de Farverne ved Navn og det sælsomme Mønster. |
| 37 | I enwina arandur lastanë ciminquavë, i cé ecúvanë sen nyarë i tararanen ya quentettë; ar tallë carnes. | | Den gamle Minister hørte godt efter, for at han kunde sige det samme, naar han kom hjem til Keiseren, og det gjorde han. |
| 38 | |||
| 39 | Sí i cuptamot iquiryanë amba telpë, samin ar mailtainai lannë, i mauranettë laniën. | | Nu forlangte Bedragerne flere Penge, mere Silke og Guld, det skulde de bruge til Vævning. |
| 40 | Hempettë ilqua intun, ar ú erinqua lanya tullë areä i lanwanna, mal tainanettë, ve tenta, mótailat i cumna lanwatsë. | | De stak Alt i deres egne Lommer, paa Væven kom ikke en Trevl, men de bleve ved, som før, at væve paa den tomme Væv. |
| 41 | |||
| 42 | Rongo cato, i tararan tulyanë enta hóripanta ?? i lanahtunna na cenë mallë cárattë empatyellë, ar ma i lannë nánë amna ritina. | | Keiseren sendte snart igjen en anden skikkelig Embedsmand hen for at see, hvorledes det gik med Vævningen, og om Tøiet snart var færdigt. |
| 43 | Ve i enwina arandur, tirnes an tirnes mal uis pollë cenë aima, pan pennë aima ceniën. | | Det gik ham ligesom den anden, han saae og saae, men da der ikke var noget uden de tomme Væve, kunde han ingen Ting see. |
| 44 | |||
| 45 | “Ma nemilyes vanima lapil lanneo?” máquentë i cuptamot, lan tannettë ar rastanettë i mimírima cantië, ya, aimanen, ui engë. | | “Ja, er det ikke et smukt Stykke Tøi!” sagde begge Bedragerne og viste og forklarede det deilige Mønster, som der slet ikke var. |
| 46 | |||
| 47 | “Lanyë auca,” equë i nér. | | “Dum er jeg ikke!” tænkte Manden, |
| 48 | “Epetai mára arestanya ná, ya uinyë cama? | | “det er altsaa mit gode Embede, jeg ikke duer til? |
| 49 | Nás anhyanya, mal möa nin ui lavë aimon ista sa;” ar laines i lannë, ya únes cenë, ar eccannes alasserya pá i vanimë quili ar i finda cantië. | | Det var løierligt nok! men det maa man ikke lade sig mærke med!” og saa roste han Tøiet, han ikke saae, og forsikkrede dem sin Glæde over de skjønne Couleurer og det deilige Mønster. |
| 50 | “Nás ammaira,” eques i tararánen. | | “Ja det er ganske allerkjæreste!” sagde han til Keiseren. |
| 51 | |||
| 52 | Ilquen quanna ostossë lanquentë pá i mírima lannë. | | Alle Mennesker i Byen talte om det prægtige Tøi. |
| 53 | Teldavë i tararan merin insë cenë sa, lan en nánes lanwassë. | | Nu vilde da Keiseren selv see det, medens det endnu var paa Væven. |
| 54 | Ó ????, ?? i attië i nollo naiénë sassë, mennes finca cuptamonta, i sí mótanë tá ricítë ve pollettë, mal ú yuhtiéno ipsin. | | Med en heel Skare af udsøgte Mænd, mellem hvilke de to gamle skikkelige Embedsmænd vare, som før havde været der, gik han hen til begge de listige Bedragere, der nu vævede af alle Kræfter, men uden Trevl eller Traad. |
| 55 | |||
| 56 | “Ma nás maireä?” equë i enwina ?? atta i ecéniénë sassë fai. | | “Ja er det ikke magnifique!” sagde begge de skikkelige Embedsmænd. |
| 57 | “?? ?? ?? ?? i quili ar i cantië.” | | “Vil deres Majestæt see, hvilket Mønster, hvilke Farver!” |
| 58 | Ar tá leptentanettë i cumnë lanwar, pan nóvettë í hyanar poller cenë i lannë. | | og saa pegede de paa den tomme Væv, thi de troede, de andre vistnok kunde see Tøiet. |
| 59 | |||
| 60 | “Mana si?” sannë i tararan, “Inyë aqua ui cenë aima. Ta ná rúcima! Ma nanyë auca? Ma uinyë cama ná tararan? Ta cé nauva i arinaira natto ya ecë tulluë nin.” | | “Hvad for noget!” tænkte Keiseren, “jeg seer ingen Ting! det er jo forfærdeligt! er jeg dum? duer jeg ikke til at være Keiser? Det var det skrækkeligste, som kunde arrivere mig!” |
| 61 | |||
| 62 | “Naitië,” eques, lan quernes i lanahtunna, “mainaminyë lannetta rainavë;”, quassë carya illaina, ar tirnes i cumna lanwa, pan munnes quetë i cenis alla. | | “O det er meget smukt!” sagde Keiseren, “det har mit allerhøieste Bifald!” og han nikkede tilfreds og betragtede den tomme Væv; han vilde ikke sige, at han ingen Ting kunde see. |
| 63 | Ilyë ????, i náner ósë, tirner an tirner, ar anahtai uiltë pollë cenë ?? ?? ?? i ??, quenteltë, ve i tararan, “Nás ?? ??.” | | Hele Følget, han havde med sig, saae og saae, men fik ikke mere ud af det, end alle de Andre, men de sagde ligesom Keiseren, “o det er meget smukt!” |
| 64 | Ar illi ?? ?? ?? colë i vinya ?? hampi velca combantassë ya ron tulluvanë. | | og de raadede ham at tage disse nye, prægtige Klæder paa første Gang, ved den store Procession, som forestod. |
| 65 | “Nás maireä, vanima, elmendeä,” ?? ?? ?? ??; ilquen nemnë avalda, ar i tararan ?? i cuptamo atta ve “Altarnië Aralliéno Lanahtu.” | | “Det er magnifique! nysseligt, excellent!” gik det fra Mund til Mund, og man var allesammen saa inderligt fornøiede dermed. Keiseren gav hver af Bedragerne et Ridderkors til at hænge i Knaphullet og Titel af Vævejunkere. |
| 66 | |||
| 67 | Quanna lómë nó i ré yá i combanta tullúnë, i cuptamot nentanë móta, ar urtanë olla lícumar enenquë. | | Hele Natten før den Formiddag Processionen skulde være, sad Bedragerne oppe og havde over sexten Lys tændte. |
| 68 | Möa io lië cenë i móteánettë ritiën i tararanwa vinya ohampë. | | Folk kunde see, de havde travlt med at faae Keiserens nye Klæder færdige. |
| 69 | Nentanettë ?? ?? i lannë ?? i lanwa, ar ?? ?? ?? i ?? ?? ????, ar þermettë nelmainen pen lanya, ar quentettë teldavë: “I tararanwa vinya ohampë sí ná ferya.” | | De lode, som de toge Tøiet af Væven, de klippede i Luften med store Saxe, de syede med Syenaal uden Traad og sagde tilsidst: “see nu er Klæderne færdige!” |
| 70 | |||
| 71 | I tararan, ó ilyë arquenyar, insë tullë tanna; i cuptamot rassë rancutta ama vequi hempettë ma máttatsë ar quentë: “Ela i telcohan!” “Sissë eä i vacco!” ar “Si ná i collo!” ar tallë ener. | | Keiseren, med sine fornemste Cavalerer, kom selv derhen og begge Bedragerne løftede den ene Arm i Veiret ligesom om de holdt noget og sagde: “see her er Beenklæderne! her er Kjolen! her Kappen!” og saaledes videre fort. |
| 72 | “Ilya ná ta alalunga ve filet, ar mo é appa vequi colë alla hröassë; mal sa ela ná elmalta” | | “Det er saa let, som Spindelvæv! man skulde troe man havde ingen Ting paa Kroppen, men det er just Dyden ved det!” |
| 73 | |||
| 74 | “É!” equë ilyë arqueni; mal uiltë pollë cenë ma, pan ui engë ma ceniën. | | “Ja!” sagde alle Cavalererne, men de kunde ingen Ting see, for der var ikke noget. |
| 75 | |||
| 76 | “Mecinquë i tararaniqua meletya þimya ilqua,” equë i cuptamot, “itai ecë ment aþya meletya vaimatiën i vinya ohampë opo i alta angal?” | | “Vil nu deres keiserlige Majestæt allernaadigst behage at tage deres Klæder af!” sagde Bedragerne, “saa skal vi give dem de nye paa, herhenne foran det store Speil!” |
| 77 | |||
| 78 | I tararan þimyanë, ar i cuptamot nentanë sesta i vinya ohampë senna, satta min an enta; ar i tararan quernë ar tirnë insë aimen i angalassë. | | Keiseren lagde alle sine Klæder, og Bedragerne bare sig ad, ligesom om de gave ham hvert Stykke af de nye, der skulde være syede, og Keiseren vendte og dreiede sig for Speilet. |
| 79 | |||
| 80 | “Yé mai léleäntë! Yé mai cámaltë!” equë ilyar. | | “Gud hvor de klæde godt! hvor de sidde deiligt!” sagde de allesammen. |
| 81 | “Yé vanima cantië! Yé findë quili! Ta ná maireä ohampë!” | | “Hvilket Mønster! hvilke Farver! det er en kostbar Dragt!” — |
| 82 | |||
| 83 | I ?? ?? i ?? sinwatanë í colindor i telumetto, ya colúvaner i combantassë, nár feryë. | | “Uden for staae de med Thronhimlen, som skal bæres over deres Majestæt i Processionen!” sagde Overceremonimesteren. |
| 84 | |||
| 85 | “Nanyë ferya,” equë i tararan. | | “Ja jeg er jo istand!” sagde Keiseren. |
| 86 | “Ma é ohampenya canta nin elmendeävë?” | | “Sidder det ikke godt?” |
| 87 | Tá quernes enta i angalanna, itai lië sanúvaner sana i elmeäs hampiryar. | | og saa vendte han sig nok engang for Speilet! for det skulde nu lade ligesom om han ret betragtede sin Stads. |
| 88 | |||
| 89 | I ??, yain möa colë i ??, rahtaner mántat hunenna vaqui ortaneltë ??, ar nentaner hepë ma mántatsë; ?? ?? ?? ?? ?? ?? ?? i ?? ?? ?? ?? ??. | | Kammerherrerne, som skulde bære Slæbet, famlede med Hænderne hen ad Gulvet, ligesom om de toge Slæbet op, de gik og holdt i Luften, de turde ikke lade sig mærke med, at de ingenting kunde see. |
| 90 | |||
| 91 | I tararan patanë i combantassë nu i vanima telumet, ar ilquen ye cennë se i mallessë ar ter i lattini holtunë: “Ela, i tararanwa vinya ohampë ná ??! Yé anda ?? samassë! Yé mai cameltes!” | | Saa gik Keiseren i Processionen under den deilige Thronhimmel og alle Mennesker paa Gaden og i Vinduerne sagde: “Gud hvor Keiserens nye Klæder ere mageløse! hvilket deiligt Slæb han har paa Kjolen! hvor den sidder velsignet!” |
| 92 | Alquen mernë hyanain ista i cennes alla, pan sá uis canantë arestarya hya nánes acca auca. | | Ingen vilde lade sig mærke med, at han intet saae, for saa havde han jo ikke duet i sit Embede, eller været meget dum. |
| 93 | Allë tararanwë hampi yáviéner tandë elmië. | | Ingen af Keiserens Klæder havde gjort saadan Lykke. |
| 94 | |||
| 95 | “Mal colles aqua alla,” equë níca hína teldavë. | | “Men han har jo ikke noget paa,” sagde et lille Barn. |
| 96 | “?? ??! á lasta i óma cámalóra híno,” equë i atar, ar mo hlussanë hyanan ya i hína equétië. | | “Herre Gud, hør den Uskyldiges Røst,” sagde Faderen; og den Ene hvidskede til den Anden, hvad Barnet sagde. |
| 97 | “Mal colles aqua alla,” holtuner teldavë quannë lië. | | “Men han har jo ikke noget paa,” raabte tilsidst hele Folket. |
| 98 | Ta hlincë mina i tararanwa indo, pan nemnë sen i náneltë térë; mal sannes insen, “Sí möa ni tavë tenna tel.” | | Det krøb i Keiseren, thi han syntes, de havde Ret, men han tænkte som saa: “nu maa jeg holde Processionen ud”. |
| 99 | Ar i ?? pataner ?? ?? orhaldiénen, vequi collentë i ?? ya únë eä. | | Og Kammerherrerne gik og bar paa Slæbet, som der slet ikke var. |
Using "cuptamo" for swindler, is a stretch.
Using "arquen" for baron and courtier; no exact Quenya match, Danish original has "cavaler" for both, which could be "roquen".
—generated by quettali version 0.34.28